Terapi til voksne & unge - i centrum af Kbh
Psykolog i København - Speciale i terapi til voksne & unge
Få skræddersyet et samtaleforløb til netop dine behov
Få skræddersyet et samtaleforløb til netop dine behov
Nem og hurtig tidsbestilling via vores online bookingsystem
Nem og hurtig tidsbestilling via mit online bookingsystem
Supervision til psykologer & andre faggrupper
Supervision af psykologer, ledere og andre faggrupper
Mulighed for online videokonsultationer
Stor erfaring med online terapi - via krypterede videosamtaler


PSYKOLOG I KØBENHAVN



Hvem er jeg?
Mit navn erJonas Bøyesen Jarlskov. Jeg er autoriseret psykolog og tilbyder terapi, supervision, kurser, foredrag og parterapi. Jeg skriver desuden artikler og fungerer som ekstern supervisor for ledere og medarbejdere i virksomheder og institutioner – og har derudover specialiseret mig i at arbejde med elitesportsudøvere, musikere og skuespillere omkring kombinationen af performance og mentalt helbred. I mit arbejde kombinerer jeg de nyeste psykologiske metoder med viden fra tidernes største eksistentielle psykologer og filosoffer. Dermed kan jeg tilpasse samtaler, forløb og kurser, så de bedst muligt imødekommer de mange forskellige behov og forespørgsler, mine klienter kommer med.
Læs mere her

Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Vi kan alle få brug for professionel sparring eller hjælp i perioder af livet. Bekymringer, frygt, sorg og kriser er naturlige dele af tilværelsen, men ind imellem kan det blive så overvældende, at livet føles svært eller umuligt at håndtere selv. Som psykolog kan jeg hjælpe dig med at opnå større indsigt og forståelse, så du med dine egne ressourcer kan begynde at skabe ønskede forandringer i dit liv. Jeg har erfaring fra flere end 7.000 psykologsamtaler – og vil med glæde tage imod dig også.
Læs mere her

Hvordan kommer du i gang?
Jeg har gjort det nemt og hurtigt at bestille en tid via mit online bookingsystem. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål. Min praksis ligger på Gammel Mønt 14, en fredelig gade tæt på Kongens Have i gåafstand til Nørreport, Strøget og Kongens Nytorv. Der er mulighed for tilskud fra Sygeforsikring “danmark” og mange andre forsikringer. Jeg tilbyder også supervision af psykologer og andre faggrupper, ledersparring, sparring for elitesportsfolk, musikere og skuespillere, therapy in English og videosamtaler via en sikker forbindelse. Kontakt mig endelig, hvis du er i tvivl om jeg kunne være det rette match for dig.
Bestil tid her




Terapi

Jeg tilbyder terapi i smukke rammer i centrum af København. At starte i terapi kan være relevant, hvis du oplever en form for krise i dit liv eller blot er nysgerrig på at lære dig selv bedre at kende. Jeg har stor erfaring med samtaler om stress, angst, bekymring, overtænkning, meningsløshed, lavt selvværd, usikkerhed, præstation, sorg, konfliktfyldte relationer, parforhold, seksualitet, kønsidentitet, LGBT+, tilknytningsmønstre, modløshed, depression, ensomhed, kronisk sygdom, eksistentielle spørgsmål m.m.. Selvom det kan være svært at få øje på i situationen, rummer svære tider, kriser og udfordringer ofte også en unik mulighed for forandring, vækst og nye erkendelser, da man tvinges til at tage livet op til revision. En af mine vigtigste opgaver i terapien er at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan undersøge, hvordan dit liv ser ud i øjeblikket og finde frem til, hvordan du ønsker det skal udvikle sig fremover.
Læs mere her




Online terapi

Jeg tilbyder online terapi i form af videosamtaler via en sikker krypteret forbindelse. Efterspørgslen efter online terapi eksploderede i forbindelse med Covid-19. Nogle af mine klienter foretrækker online terapi, fordi det sparer transporttid eller fordi det giver mulighed for at fortsætte eller starte et samtaleforløb, selvom man bor et andet sted i landet eller i verden. Man kan ligeledes have forløb uden at behøve bevæge sig ud fra sit hjem eller sin arbejdsplads. Allerede inden Corona-restriktionerne var online terapi i rivende udvikling – også i takt med, at teknologien nu for alvor er klar til det. Jeg har de seneste år haft hundredvis af online videosamtaler og ser dem som en naturlig del af min hverdag. Mine klienter er også positivt overraskede over, hvor godt det fungerer. Online terapi gør det desuden muligt at fortsætte sit forløb, selvom man flytter til en anden by – eller et andet land – samt hvis man skal på ferie, udveksling, efterskole eller lignende.
Læs mere her


Terapi til unge

Jeg har erfaring fra tusindvis af psykologsamtaler med unge klienter og finder stor glæde og mening i at arbejde med unge mennesker. Ungdommen er en vigtig, turbulent, kontrastfuld, spændende og sårbar periode i livet. De fleste unge oplever større eller mindre kriser relateret til selvværd, stress, relationer, overtænkning, angst, depression eller andet. Det kan derfor ind imellem være nødvendigt med professionel støtte og sparring, for at finde fodfæste og lære at navigere i denne foranderlige og intense periode af livet. Mange af mine unge klienter bliver positivt overraskede over, at terapien ikke behøver være et tungt rum, hvor man kun taler om problemer. Det er tværtimod ofte et dynamisk og inspirerende rum med masser af humor, håb og tilstedeværelse.
Læs mere her




Tilskud til Psykologhjælp

Mange har mulighed for at få tilskud til psykologhjælp via deres sundhedsforsikring, pensionsordning eller arbejdsplads. Hvis du eksempelvis er medlem af Sygeforsikring “danmark”, kan du få tilskud til samtaler hos mig. Jeg samarbejder desuden med de fleste forsikringsselskaber og har bl.a. gode erfaringer med TopDanmark Livsforsikring, Dansk Sundhedssikring, AP Sundhedsforsikring, Danica og Købstædernes Forsikring. Flere kommuner finansierer desuden borgere eller medarbejdere i forløb hos mig – herunder Københavns Kommune, Ringsted Kommune, Greve Kommune og Næstved Kommune. Kontakt dit forsikringsselskab, din pensionskasse, kommune eller arbejdsplads og hør nærmere om dine muligheder for at få tilskud til samtaler hos mig.
Læs mere her


Supervision af psykologer

Søger du supervision på vej mod din autorisation som psykolog? Jeg tilbyder supervision af psykologer, terapeuter, ledere og andre faggrupper. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet, medlem af Dansk Psykolog Forening og tilbyder supervision i smukke rammer i centrum af København, på din arbejdsplads – eller online i form af videosamtaler. Jeg har specialiseret mig særligt i eksistentiel supervision og terapi og er blevet så nørdet omkring det, at jeg holder kurser for psykologer, studerende og andre faggrupper om tilgangen. I supervisionen vil du blive opmærksom på egne uundgåelige blinde vinkler som psykolog, behandler, leder, medarbejder, partner etc.. Supervisionen bevæger sig dynamisk mellem det almenmenneskelige – tilværelsens grundvilkår – og den unikke individuelle oplevelse. Det er i spændvidden her imellem, vi har mulighed for at blive tydeligere for os selv og andre.
Læs mere her




Parterapi

Parterapi kan være relevant, hvis jeres parforhold er i krise eller ramt af tilbagevendende konflikter. Mange af mine klienter ønsker at komme ud af fastlåste negative mønstre i forholdet og at kunne kommunikere bedre med hinanden – mange efterspørger desuden at genfinde nærheden, varmen og gnisten de havde i begyndelsen af forholdet. Uanset hvilke udfordringer I aktuelt oplever i jeres parforhold, skal I være velkomne. Jeg er uddannet psykolog og tilbyder parterapi i København samt online som videosamtaler: Min primære rolle som parterapeut er at skabe en ramme der muliggør, at I kan få en dybere forståelse af jer selv og hinanden, så I bliver bedre rustet til at samarbejde og kommunikere. Samtidig kan vi fokusere på at genskabe nærvær, kontakt og tillid imellem jer.
Læs mere her


Kursus / Foredrag

Vor tid bliver ofte karakteriseret som et konstant accelererende præstationssamfund, hvor mange har en oplevelse af at miste noget af sig selv i farten. Der har derfor de senere år været en markant stigning i behovet for perspektiver, der forholder sig kritisk til hamsterhjulet og fokuserer mere på meningsfuldhed og tilværelsens store eksistentielle spørgsmål – både blandt psykologer, studerende, klienter, virksomheder, organisationer og institutioner. Jeg tilbyder kurser og foredrag på alle niveauer om, hvordan eksistentiel filosofi, psykologi og terapi kan bidrage til en bredere forståelse af os selv, andre og vores omverden. Kurserne og foredragene kan enten holdes i min klinik i København eller ude af huset – eksempelvis på din arbejdsplads, skole eller uddannelsesinstitution.
Læs mere her



PSYKOLOG-SAMTALE.DK


    Terapi til voksne og unge – i centrum af Kbh
    Samtaleforløb – skræddersyet til dine behov

    Hurtig tidsbestilling – online bookingsystem
    Ledige tider i nær fremtid – ingen venteliste